16. Februar, 2010

Min nye telefon

Jeg fik en ny mobiltelefon i julegave. Det er den mest avancerede telefon, jeg har ejet, og jeg er rigtig glad for den, for den kan så mange smarte ting.

HTC Tattoo front

Min telefon er en HTC Tattoo med Googles Android styresystem. Det betyder bl.a. at den taler glimrende sammen med Googles andre funktioner såsom Gmail, kalenderen og Google Maps. Og så er der Twitter, Facebook og en masse gratis applikationer og spil, lige til at hente ned fra Android Marked på telefonen. Lige nu går vi så og venter på at Google åbner for betalingsapplikationer i Danmark, så vil der garanteret dukke en syndflod af spændende ting op. Noget nyt, Google har fundet på er Google Buzz, som er en slags blanding mellem Twitter, Facebook og geotagging. Buzz dukker op som et lag i Google Maps, som man kan slå til og fra. Man kan sende et buzz ud fra sin position, og så kan andre svare en eller kommentere. Jeg lagde f.eks. mærke til, at der var en, der stod på Strøget og spurgte ud i luften (via Buzz altså…), om nogen vidste, hvorfor hele Kgs Nytorv og den del af Strøget var gravet op. Forholdsvist hurtigt kom der svar fra en anden “buzzer”, at det sandsynligvis var forarbejde til Metro Cityringen. Det er da en smart funktion. Jeg har brugt den til at reklamere for de gode kager i det glimrende konditori Granny’s House. :)

Buzz

Og så er der selve idéen med at kalde den Tattoo; man kan skrælle coveret fuldstændig af telefonen og så kan man designe sit helt eget cover til den for 150 kr. Så langt er jeg dog endnu ikke nået - for hvordan i alverden skulle jeg dog vælge at klæde den på? Der er så mange skægge ting, man kunne komme på sådan et cover - nogen gode idéer udover de oplagte (strik/Kassio)? Men indtil jeg finder ud af det, er den nu da også meget fin med den lille Android-robot bagpå :)

HTC Tattoo back

I fibersammenhæng er der også kommet forskellige udgaver af Android-robotten. Da den hører under Creative Commons er der dømt fri leg med hensyn til at lave sin egen udgave af den, så længe man krediterer Google for designet, se bare her:

androidcrochet.jpg

androidbag.jpg

Og hvis nogen skulle spekulere på, hvad det er for en strikket ting, min telefon ligger på på de første billeder, så er det et af mine projekter til 2010 Ravelympics. Jeg deltager i disciplinen/ eventen “WIPs Dancing”, hvilket vil sige, at jeg må færdiggøre et ufærdigt projekt, som jeg ikke har strikket på den sidste måneds tid. Valget faldt på min lækre bløde Bohussweater Nya Azalean/ New Azalea, hvor jeg mangler et ærme for at blive færdig.

Kommentarer

Tillykke med den :-)

Jeg er også rigtig glad for min - og min har nymfeparakitter på ;-) (http://subcostume.tattoomyhtc.com/fb_design.php?t=1&idd=209&idp=219260)

(der er dog nogle fejl ved det rigtige cover i forhold til det jeg har designet)

Tak :D
Og velkommen til min blog - jeg har vist ikke set dig før. Vil straks smutte hen og kigge på din blog.

Fint cover, var det besværligt at lave/tog lang tid at modtage? Og hvad er det for nogle fejl?

Hej Rikke

Du kender mig nok bedre som Puskram fra et par forums ;-)

Det var rigtigt nemt at lave coveret - det eneste der tog lang tid var at bestemme mig for hvilket billede jeg skulle have på :-)

Fejlene består I at teksten foran (AAS) er skubbet ind mod højre på det cover jeg har.
Jeg bestilte også et rødt cover med mønster på, men der har jeg fået to farvevarianter på for- og bagcover, så det virker også lidt kikset.

Det tog omkring 14 dage fra jeg bestilte til jeg modtog mine covers. De bliver sendt fra Hong Kong - mine blev ikke fanget i tolden eller noget.

Og så husk at taste dit IMEI-nr ind, så du får rabat (jeg fik på begge mine covers).

Ahaa, tak skal du have. Og tak for tippet omkring IMEI. :)

Skriv en kommentar

Din kommentar

Kategorier