I hvert fald er de begyndt at sende julemusik på RadioSoft, og jeg har fået lavet den første julepynt.
Idéen stammer fra The Small Object Steno Pad, men jeg har udviklet den lidt. Jeg fik ikke taget billeder af det undervejs, men jeg har planer om flere, så der kommer en gennemgang trin for trin på et senere tidspunkt ikke så langt ude i fremtiden.
Bagsiden ses her:
Rundt om på nettet findes utallige opskrifter på strikkede og hæklede juleting. Jeg har her valgt at vise nogle af dem, der er gratis.
Little Cotton Rabbits laver de sødeste strikkede dyr. Hun har også lavet gratis opskrifter, bl.a. til disse bamser til at hænge på juletræet:
Men også disse julesokker:

Hos Fuzzy Thoughts, som også laver en del søde dyr, er dette års gratis juleopskrift mus:

Jessica Felton har fundet på denne lille rødhals:

Og så er der korknissen, der efterhånden er gået hen og blevet berømt i blogland. Hvis du er medlem af Ravelry, kan du se nogle fine eksemplarer her.

KnitPicks har en gratis opskrift på snemænd:

Og hvis man er mest tryg ved opskrifter på dansk, så så jeg lige, at man på garn.dk kan finde opskriften på strikkede julekugler, hvis nogen skulle være interesseret.

Og december betyder jo også den årlige julekalender fra Drops. Jeg har ikke de store forventninger til den dog, da jeg ikke synes den har været så spændende de sidste par år…