12. December, 2008

Julebag og en færdig islænder

Så er der også lavet julesmåkager. Den har stået på vaniliekranse og brunkager. Om den kommer til at stå på flere slags inden jul vil tiden vise.

Brunkager

Vaniliekranse

I morgen er det Luciadag, og da min mor samtidig holder julefrokost, har jeg lovet at tage noget bordpynt med. Så jeg har leget med trylledej og fremtryllet nogle Luciabrødlysestager m.m. Korenderne er bare trylledejskugler, der er blevet farvet med sort sprittusch.

Luciastager

Et fast indslag ved min mors julefrokost er pakkeleg, og det er efterhånden en tradition, at der skal billeder på af kendte mennesker. Det er faktisk noget sjovere at bede om “Ole Ernst” eller “Kirsten Siggaard” end at nuppe”den store pakke med guldbåndet”. Så i år bidrager vi med Lars Hjortshøj, Paris Hilton, Britney Spears samt Line Baun Danielsen.

Pakker

Et lille kup kan jeg også vise frem denne gang. 2×50 gram lacegarn i en flot mørkegrøn farve til den nette sum af 5 kr. Jeg gætter på at det er uld af en art, men nærmere kan jeg ikke komme det, da det er fra en genbrugsbutik…

Lacegarn

Til sidst vil jeg lige vise min seneste FO frem. Det er min islænder, der er kommet af pindene. Lige godt 33 kroner har den kostet at lave, og den skal jeg nok blive glad for. Opskriften kan findes her på Istex’ islandske hjemmeside til, bogstaveligt talt, ingen penge.

Héla Héla

Fra alle os til alle jer. Kassio vender frygtløs tilbage. I dette afsnit får dynen som fortjent:

Kommentarer

Tænkte nok jeg ville kunne finde vigtige informationer, så som at der måske er småkager hjemme hos jer !

Sad lige sammen med min søster, som sagde hun tilfældigvis var kommet til at falde over din blog ;) så kunne jeg jo ikke lade vær med at se forbi selv.

vi ses snart

kh. Peter

Velkommen til min ydmyge blog. Tag skoene af og føl dig hjemme. :)

Skriv en kommentar

Din kommentar

Kategorier