Jeg er begyndt på nogle nye ting siden sidst… Dette her er sjalet Frost Flowers and Leaves fra bogen A Gathering of Lace. Garnet er noget lacegarn, jeg fik af en yderst gavmild islænding. Der er ingen banderole på, så jeg kender hverken løbelængde eller materiale - men blødt er det, og lyseblåt. Det skal nok blive godt. Jeg har ingen modtager i tankerne, syntes bare det var tid til at strikke et sjal 
Så langt, så godt, og så er jeg også nået en smule længere end på billedet:
Og jeg har stadig en grøn sok, der mangler det meste af en makker - men pindene er optaget af en anden ting, der er hemmelig indtil videre.
I mellemtiden er jeg gået igang med en islandsk sweater. For hvis der er noget jeg mangler (bortset fra nogle flere bukser), så er det trøjer. Garnet er fra Klippan og kostede jo den nette sum af 8 kr for 100 gram (svenske kroner vel at mærke). Løbelængden skal jeg heller ikke kunne komme med et bud på denne gang, for heller ikke her var der banderole på. Men garnet er 4-trådet og min strikkefasthed passede perfekt til Alafoss Lópi, der er det garn, der oprindelig skulle bruges til trøjen. Opskriften er gratis og kan hentes på Istex’ hjemmeside. Jeg har nu ikke tænkt mig at lave en cardigan, for jeg har mere brug for en trøje, der er lukket. Men det er jo heldigvis ikke den sværeste modifikation af mønsteret. Det kræver jo sådan set bare, at jeg strikker to masker mindre pr. omgang og undlader at klippe i min trøje… Og det går lynhurtigt med sådan en trøje på pind 5½, når man ellers strikker på pind 2½ eller deromkring. Sort og hvid bliver den.
Men ellers står den på specialeskrivning. På fredag har de lovet temperaturer ned til frysepunktet, hvilket jo er skønt, når man skal stå nede i et vandløb… Nå, men bare man har et par uldne strømper eller to og et par waders, så skal vi nok klare den også. Og specialeskrivning forhindrer jo heldigvis ikke, at man laver lidt hygge imens. Müslibollerne blev bagt i går efter opskriften på siden af Kornkammerets müslipakke. Og de er faktisk gode. Teen, der står og trækker i den fine lille tekande, er kvædete. Kanden kommer oppe fra min mors kolonihavehus og passer perfekt til mig. Der kan være en liter i.
Denne gang kommer der en gæsteoptræden. Det er Mia, der sidder her. Hendes bror, Rasmus, var ikke til at træffe, han lå rullet sammen i en kasse:
