Jeg er gået i gang med et nyt projekt - ja jeg er faktisk gået igang med flere. Men jeg ville lige vise mit fremskridt i Spring Shawl Surprise (SSS).
SSS er en “knit-along” som Mystery Stole Along 3, hvor man får en ny del af mønsteret hver uge. På den måde ved man ikke fra starten, hvordan det endelige sjal kommer til at se ud.
Det er LUL, der har udarbejdet mønsteret, som indtil videre er vældig sjovt at strikke.
Jeg måtte begynde forfra i onsdags, da jeg fandt ud af, at jeg ikke havde nok garn.
Men idag blev jeg færdig med den anden ledetråd, og regner med at have den tredje klar i morgen eller mandag. Så er jeg nemlig klar til den fjerde bliver uploadet.
Jeg strikker på pind 2½ og jeg har aldrig strikket i så tyndt garn før. Garnet er Lacey Lamb fra Jade Sapphire, og det har en løbelængde på omkring 687 meter på 50 gram. Det er 100% ekstrafin lammeuld og superblødt.